Indlæser Begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Grundlovsmøde

5. juni 2018 kl. 13:00 - 16:00

Gratis

Grundlovsdag kan du komme på en spændende tidsrejse i historien. Det foregår i de smukke historiske omgivelser på Frieboeshvile.

Kom til et anderledes og levende grundlovsarrangement for hele familien.

Borgmester Sofia Osmani, Mette Schmidt Olsen og Charlotte Nathali Eriksen Shafer fra den konservative gruppe i kommunalbestyrelsen vil deltage i historiske dragter.

Hør kvindesagsforkæmperen Gyrithe Lemche tale for kvindernes valgret i 1915, diskuter arbejdernes rettigheder med fabrikanterne fra Brede, deltag i arbejdernes picnic og hør om deres politiske kamp i 1930’erne og oplev, hvordan man diskuterede samarbejdspolitik under besættelsen på Frieboeshvile.

Under tidsrejsen kommer du på en sjov og underholdende måde rundt i Grundlovens fodspor og demokratiets historie gennem mødet med de historiske aktører.

Gennem mødet med de historiske personer, krydret med musik og smagsoplevelser, samler du viden og løsninger til en tipskupon om Grundlovens historie.

Bag arrangementet står Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Det er gratis, og du møder bare op mellem kl. 13-16 på Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kongens Lyngby. Vi håber at se dig.

Detaljer

Dato:
5. juni 2018
Tidspunkt:
13:00 - 16:00
Pris:
Gratis

Arrangør

Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Hjemmeside:
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Frieboeshvile
Lyngby Hovedgade 2
2800 Kgs. Lyngby
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside