Den rette byudvikling

Det grønne område skal fortsat være grønt og med udsigt til himlen. Vi arbejder for at bevare kommunens helhedsindtryk som en grøn kommune med øje for æstetik, og hvor de enkelte boligområders karakteristika bevares.

Når der bliver bygget nyt, skal det ske i respekt med lokalområdet, både i forhold til udtryk, volumen og lokale behov. Lyngby-Taarbæk er i vores optik ikke et område, der skal domineres af mange høje bygninger. Og vi ser hellere organiske former end solide firkanter. Men vi ved også, at der er grænser for hvad vi lokalpolitisk kan regulere – for grundejere har rettigheder, vi ikke bare kan fratage dem. Det er derfor ikke alt, vi kan forhindre eller kontrollere. Men vi kan have særligt fokus på helheden, når vi udarbejder nye lokalplaner.

Vi skal nemlig fortsat være det grønne område, og vi ønsker at beholde de grønne oaser og friholde dem for nybyggeri. Desværre har tidligere beslutninger allerede trukket i den forkerte retning. Letbanen har for eksempel ført til øget byggeri og også til fældning af træer, for at gøre plads til selve traceét. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi i alle lokalplaner og byggetilladelser tænker træer, buske og grønne træk ind.

Mange af vores lokale områder, Virum, Sorgenfri, Hjortekær, Brede Taarbæk og Lundtofte osv. har hver deres særpræg, og hver deres kulturhistorie. Vi ved, at borgerne ved deres valg af bolig, har været tiltrukket af det enkelte områdes charme. Det er også derfor vi selv bor her, hvor vi gør. Derfor ønsker vi også at værne om alle lokalområdernes fine kvaliteter. 

Samtidig har Lyngby-Taarbæk mange virksomheder, og flere, der gerne vil udbygge eller flytte hertil. Det er godt for beskæftigelsen lokalt – og for Danmarks konkurrenceevne nationalt. Vi har et særligt ansvar for at balancere hensynet til erhvervsvenlighed overfor hensynet til kommunens borgere. En balance, vi ikke tager let og som til tider betyder, at vores virksomheder vil opleve, at vi stiller meget høje krav til nye byggerier eller ombygning/ændring af eksisterende bygninger. Udviklingen vil også betyde, at borgerne til tider vil opleve mere trafik, byfortætning, og øget efterspørgsel på boliger i området.

De næste fire år vil vi blandt andet arbejde for:

• en arkitekturpolitik, som alle nye lokalplaner skal indordnes efter for at sikre, at vi kan bevare det Lyngby-Taarbæk, som vi kender og holder af, samtidig med at vi følger med tiden.
• et rådgivende arkitekturudvalg bestående af fagpersoner, der skal sikre ekstern ekspertise i udvalgte sager og bidrage til harmoniske løsning i byudviklingen.
• at vi ved byggeri af nye boliger tage højde for, hvilket pres der f.eks. er på de omkringliggende skoler og daginstitutioner. Vi skal tænke på de borgere som allerede bor i kommunen. Deres dagligdag skal fungere, selvom der sker nybyggeri og nye borgere flytter til.
• at fortsætte udviklingen og udbygningen af borgerinddragelsen om den fysiske udvikling af kommunen. For eksempel gennem byvandringer, hvor politikere, borger og forvaltning sammen går en tur, ser på et område, og tager en snak om det. Flere høringer ude i lokalområderne er også en vej vi vil går.
• en samlet plan for udviklingen af Lyngby Centrum, så vi også i fremtiden har et af Danmarks stærkeste handelscentre.
• at sikre de grønne områder i Lyngby-Taarbæk – både på kort og langt sigt. Det er vigtigt, at få indpasset skov- og moseområder, åbne markarealer, søer og vandkanaler mv i den fremtidige byplanlægning på en sådan måde, at både udstrækning og miljøet i de nuværende grønne områder bevares og ikke lider unødig overlast som følge af byudviklingen.
• at fastholde og om muligt at udbygge oaser/åndehuller i de bymæssige områder. Det drejer sig både om etablering og fastholdelse af store sammenhængende grønne områder, men også om kiler og opholdssteder/parker og lignende, som kan benyttes til gavn og glæde for kommunens borgere.
• at beplantninger, biodiversitet og bæredygtighed tænkes ind i kommende bygge og anlægsprojekter således, at der opnås en fornuftig balance mellem kommunens erhvervsliv, borgere og natur
• At vi bevarer marker og hestefolde i Virum, Lundtofte, Hjortekær og ved Ermelundskilen – og dermed fastholder, at vi ikke udelukkende er en bykommune, men også et grønt åndehul.