Kommunen skal ikke drive et superligastadion

Sofia Osmani skriver i Det Grønne Område – 07. maj 2021

I den konservative gruppe bakker vi op om et salg af opvisningsstadion. Ikke fordi det vil redde klubben – vi ved jo slet ikke om de vil byde på de givne vilkår, endsige vinde et udbud. Og det er sådan set også sagen uvedkommende.

Vi bakker nemlig ganske enkelt op, fordi vi helt grundlæggende mener, at det ikke er en kommunal kerneopgave at drive et superligastadion. Den opgave overdrager vi derfor gerne til en privat investor.

Men det skal naturligvis ske på en måde, der er til gavn for borgerne i kommunen. Og så har vi et ønske om, at det sker i bred politisk enighed.

Beslutninger bliver nu engang bedst, når der bygges bro mellem flere synspunkter. Og det et også det, vi har gjort her.

Ingen er tjent med spinkle og usikre flertal. Heller ikke selv om det ud fra en snæver stemmeoptimeringskalkule havde været opportunt at dele den konservative gruppens medlemmer i spørgsmålet – så alle borgere kunne finde en konservativ kandidat med netop deres holdning til sagen.

I stedet har vi i den konservative gruppe – med vores 10 forskellige holdninger og ståsteder – bøjet os mod hinanden internt. Og i forhold til de øvrige partier.

Vi har set på kommunens økonomi og på behovet for at finde plads til kommunale opgaver, så for eksempel motorikhus, sundhedspleje og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, der har en naturlig synergi med idrætsbyen. Vi har set på borgernes ønske om fortsat at kunne se fodbold på højt plan i kommunen. Vi har set på behovet for boliger til unge, der flyttet hjemmefra og til seniorer, der skal af med hus og have. Vi har set på naboernes bekymring for højde, anvendelse og trafik.

Lagt sammen har det givet en løsning, der hverken forgylder en fremtidig investor, maltrakterer området fysisk eller gør enhver fremtidig afvikling af fodboldkampe på højt niveau til en umulighed.

Med det udbud, der iværksættes til juni, får vi et mindre lukket stadion med plads til 6.500 tilskuere mod 10.000 i dag. Vi får en mulighed for, at sportsentusiastiske unge kan bo i Idrætsbyen og passe både studie og træning, ligesom vi får et antal seniorboliger, som måske kan danne ramme om et aktivt seniorbofællesskab, hvilket er stærkt efterspurgt. Vi inddrager ikke arealer, der i dag bruges til idræt, og vi får nye og bedre faciliteter til at støtte børn og unges mentale og fysiske sundhed i Idrætsbyen.

Nogle borgere vil stadig synes, at vi bygger alt for meget – andre, at vi tillader alt for lidt. Og sådan er det med et kompromis.

Ingen får alt, men alle får noget.

Og vigtigst af alt: Der er bred politisk opbakning og dermed stabilitet om beslutningen.

En beslutning, der sætter punktum for årtiers usikkerhed. Til gavn og glæde for alle, der hepper på Lyngby. Fodboldfan eller ej. Og til glæde for alle, der ønsker en effektiv og målrettet drift af kommunen, og en levende idrætsby uden kommunale millioninvesteringer i stadionopgraderinger.