Konservative vil hæve kommunens klimaambitioner

Christian Winther (C), Michael M. Jørgensen (C), & Richard Sandbæk (C) skriver i Det Grønne Område:

Vi skal i Teknik-udvalget og Kommunalbestyrelsen snart behandle vores DK2020 klimaplan, som er et samarbejde mellem Realdania, CONCITO, regioner og kommuner.

Fra Konservative ønsker vi at være i front hvad angår en ambitiøs reduktion af kommunens CO2 udledning.

Pt. har vi følgende målsætninger:

2030: 70% reduktion af kommunens CO2 udledning

2050: Kommunen skal være klimaneutral

Den store udlednings faktor er vores varmeforsyning og set i lyset af Vestforbrændingens 2030-varmeplan og dermed udrulning af fjernvarme i vores kommune til og med 2030, så ønsker konservative, at vi i den forbindelse bliver endnu mere ambitiøse i vores CO2-reduktion. Vi foreslår, at vi som minimum skal op på en 90% reduktion af vores CO2 udledning allerede i 2030 og hvorfor ikke 100%. Er det muligt?

Det skal vi da undersøge for selvfølgelig skal Teknik-udvalget og kommunalbestyrelsen kende til konsekvenserne ved en 100% målsætning.

Vi ser frem til diskussionen i blandt andet Teknik-udvalget.

Og hvorfor ikke være en af de mest ambitiøse kommuner i Danmark, når vi snakker om reduktion af CO2 udledning.