Varmecheck er en skævvridning – og den fortsætter med den grønne omstilling

Kommentar i Berlingske den 1. maj 2022 af Sofia Osmani

I de seneste uger har jeg modtaget flere borgerhenvendelser om fjernvarme, end jeg tilsammen har fået i mine foregående 20 år i kommunalbestyrelsen. Et blik på min gasregning giver et klart billede af hvorfor – og enhver kommune med respekt for sine borgere er i fuld gang med at sætte turbo på udrulningen af fjernvarme. Også regeringens plan »Danmark kan mere II« har grøn omstilling og fjernvarme på dagsordenen.

Så langt er vi enige, men stigende forbrugsafgifter og udfasning af naturgas har en pris. Og her er vi ikke enige om, hvem der skal betale. Modsat regeringen synes jeg således ikke, at kommunernes anlægsbudgetter skal holde for samtidig med, at der i et fordelingspolitisk spil uddeles gavechecks til udvalgte vælgergrupper.

Det kan naturligvis virke sympatisk med en kontant check på 6.000 kroner til trængte

borgere, men meningen fortaber sig, når hjælpen ikke er knyttet til borgernes faktiske omkostninger eller deres råderum, når de faste udgifter er betalt. Beløbet er derimod udbetalt til samtlige borgere med en varmekilde, der er særligt udsat for prisstigninger, og en husstandsindkomst under 650.000 kr. – uanset varmeregningens faktiske størrelse.

Og skævvridningen fortsætter med det nye udspil for grøn omstilling. Her gives der hjælp til, at udvalgte grupper med lav indkomst kan få støtte til at afvikle deres fyr. Men behovet for hjælp til at finansiere en ny varmekilde kan være mindst lige så stort hos en familie med højere indkomst – særligt hvis der er gæld i boligen og høje varmeudgifter.

Familier, der i forvejen betaler en højere skat, presses også af de stigende forbrugsudgifter, men de får hverken varmecheck eller gunstige vilkår for udskiftning af varmekilde. Til gengæld kan regeringen godt finde penge til en øget ældrecheck – og mon ikke også de studerende skal have lidt, når nu forbrugsudgifterne stiger?

Læg dertil et forslag om kompensation til pendlere for de øgede brændstofudgifter – et forslag der dog kun får støtte fra SF, hvis håndsrækningen, som Pia Olsen Dyhr udtrykker det, ikke kompenserer »folk i Nordsjælland med høje indkomster«. Den fordelingspolitiske dagsorden bliver mere og mere tydelig!

Samtidig med den fordelingspolitiske gaveregn varsles det så, at udrulningen af fjernvarme skal ske inden for kommunernes eksisterende anlægsrammer. Det vil sige på bekostning af andre anlægsopgaver som for eksempel plejehjem, daginstitutioner og skoler. Det bliver ikke let. Jeg håber derfor også, at regeringen har lige så travlt med at finde en bedre løsning for finansieringen af hurtig udrulning af fjernvarme, som den har med at uddele checks til udvalgte vælgergrupper. For glæden ved hurtigere fjernvarme kan hurtigt køle af, hvis prisen bliver utætte skoler og mangel på daginstitutionspladser.

Og kan vi ikke få både hurtigere fjernvarme, fornuftig kommunal service og særlige tilskud til udvalgte vælgergrupper, så bør det sidste skrottes først. Og så spænder jeg derefter gerne den kommunale livrem ind – hvis vi dermed hjælper alle borgere.