DD og SF raser over skatteudspil: »Jeg har ærlig talt lidt svært ved at forstå forargelsen«

Ifølge kritikere er det åbenbart rimeligt, at politibetjenten, sygeplejersken og kassemedarbejderen har færre penge til rådighed i hovedstaden end i yderkommunerne, når boligudgifterne er betalt.

»Skattelettelsen er jo netop præcis den samme for borgere med samme løn, uanset hvor i landet de bor,« skriver Sofia Osmani  i en kommentar i Berlingske den 14. november 2023

Jeg undrer mig over både Danmarksdemokraterne og SFs kritik af regeringens skatteudspil. Her må man nemlig forstå, at det er helt urimeligt, at borgerne i hovedstadsområdet i gennemsnit får større skattelettelser end borgerne i landdistrikterne.

Jeg har ærlig talt lidt svært ved at forstå forargelsen, for skattelettelsen er jo netop præcis den samme for borgere med samme løn, uanset hvor i landet de bor.

Selvom gennemsnitsgevinsten i for eksempel Lyngby-Taarbæk er større end på Langeland, så får skolelæreren, social- og sundhedshjælperen og lastbilchaufføren præcis den samme skattelettelse her som på Langeland. De bliver ganske enkelt ikke rigere af, at naboen har en højere løn og dermed trækker gennemsnitsgevinsten på kommuneniveau op.

De bliver i øvrigt heller ikke fattigere, hvis naboen har en meget høj indkomst og derfor rammes af den nye top-topskat, hvilket trækker gennemsnitsgevinsten i kommunen ned. Den situation har SF da heller ikke kritiseret, selvom den jo også giver en geografisk skævvridning på kommuneniveau – måske fordi taberne her er placeret nord for København.

Mens SF og Danmarksdemokraterne finder det helt urimeligt, at de foreslåede skattelettelser i gennemsnit pr. borger er lavere i »Udkantsdanmark« end omkring København, så er det åbenbart helt rimeligt, at borgerne i Hovedstaden betaler stadigt mere til udligning, og at deres gennemsnitlige regning for boligskat er langt højere end andre steder i landet.

Det er åbenbart også rimeligt, at politibetjenten, sygeplejersken og kassemedarbejderen – som følge af ovenstående – har færre penge til rådighed i hovedstaden end i yderkommunerne, når boligudgifterne er betalt.

Det kan godt bekymre mig, at skattelettelser hos nogle partier stadig ses i et simpelt perspektiv, hvor det ikke er den enkelte borgers økonomi, der er til debat, men derimod den geografiske fordeling af borgernes gennemsnitlige skattelettelser. For samtidig med debatten om skattelettelser, så er udligningsdebatten også begyndt at ulme.

Vi har ellers næsten lige haft en reform af systemet. Og som altid kostede den kommunerne – og dermed borgerne – i særligt Nordsjælland millioner. Noget der både har betydet besparelser og skattestigninger, også for dem med de laveste indkomster.

Alligevel er følelsen ude i landet tilsyneladende stadig, at vi i hovedstadsområdet har alt for meget, mens man i yderkommunerne har alt for lidt. Ikke overraskende ser jeg det omvendt. At borgerne i Lyngby-Taarbæk og de øvrige kommuner i området bidrager rigeligt til det store fællesskab. Og at det egentlig var rimeligt, at både borgere og kommuner fik lov at beholde lidt flere af deres egne penge selv.

I modsat fald vil jeg foreslå, at man i en skattereform i det mindste indtænker et gennemskuelighedsprincip der betyder, at det fremover skal fremgå tydeligt, hvad man som borger betaler i skat til henholdsvis det store fællesskab og egen kommune.

Så kan det være, man får øjnene op for de store omfordelinger, der allerede sker.