
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sundhedspolitisk konference – Aflyst
14. marts 2020 kl. 10:00 - 14:30
begivenhed Navigation
På grund af den seneste udvikling omkring corona-virussen, har vi efter vejledning besluttet, at KONFERENCEN AFLYSES. Flere af oplægsholderne er nøglemedarbejdere i sundhedsvæsenet og kan i sagens natur, af både tids- og sikkerhedsmæssige årsager, ikke stille op. Når situationen er tilbage ved det normale, vil vi komme med en ny dato for konferencen. Hvis du har bestilt pladser til andre, bedes du give dem besked, da vi kun kan skrive til de registrerede mailadresser. Det efterfølgende opstillingsmøde er også udskudt.
På vegne af Det Konservative Folkeparti i Region Hovedstaden
Christoffer Buster Reinhardt, gruppeformand Jesper Roulund, formand Christine Bernt Henriksen, næstformand
Kom til konservativ konference om prioritering i sundhedsvæsenet den 14. marts kl. 10.00-14.30 på Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Kongens Lyngby.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret en let frokost. Tilmelding nødvendig via dette link: https://billetto.dk/e/konference-prioritering-i-sundhedsvaesenet-billetter-412140
Sundhedsvæsenet er kernen i det danske velfærdssamfund, men sundhedsvæsenet er også under et stigende økonomisk og ressourcemæssigt pres. I Region Hovedstaden kommer der en stor stigning i antallet af helt små børn i de kommende år, og vi lever vi længere, hvilket stiller nye krav til sundhedsvæsenet. Samtidig udvikles der helt nye behandlingsmetoder, personlig medicin og som borgere er vi med hjælp af Doktor Google aldrig langt fra at kunne slå nye og spændende behandlingsmuligheder op. Det offentlige sundhedsvæsen er under pres fra flere sider. Der er ikke uendeligt med økonomi, så hvad stiller man op med de stigende medicinpriser og nye dyre behandlingstyper? Og hvis vi får styr på økonomien, hvordan sikrer vi os så tilstrækkeligt med kompetent sundhedspersonale til at udføre behandlingerne og plejen af os?
Det sætter vi konservative fokus på, når vi den 14. marts byder til sundhedspolitisk konference med temaet “Prioritering i sundhedsvæsenet”. Her vil du blandt andre kunne høre perspektiver fra: Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, medlem af Medicinrådet Hanne Rolighed Christensen og professor i intensiv medicin på Rigshospitalet Anders Perner.
De vil sammen med en række øvrige oplægsholdere give os en tour de force igennem sundhedsvæsenets udfordringer og muligheder, når det kommer til prioritering. Vi afslutter dagen ved at Det Konservative Folkepartis gruppeformand i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt byder op til et dilemmaspil om prioritering i sundhedsvæsenet. For i sidste ende er prioritering også politik, og det skal vi som medlemmer af et politisk parti turde diskutere.
Med venlig hilsen
Det Konservative Folkeparti i Region Hovedstaden