Letbanen – Status på økonomien

Richard Sandbæk, Formand for Teknikudvalget, skriver i Det Grønne Område:

En af kommunes allerstørste udgift bør omtales, så vi som borgere forstår den kæmpe udskrivning af skattekroner, som vi alle er med til at betale. Vi er i kommunalbestyrelsen helt uenige om værdien af en Letbane, men mon ikke vi kan være enige om, at den udgør en meget stor post på budgettet.

Aktuelt er regningen for Letbanen ca. kr. 1.5 milliarder alene for os borgere i Lyngby-Taarbæk kommune og heri er ikke indregnet de enorme gener anlægsarbejdet har haft for rigtig mange borgere. Tænk på, at de 1.5 milliarder er ca. dobbelt så meget, som det koster at bygge 3 nye store daginstitutioner og totalrenovere en skole.

De kr. 1.5 milliarder er fordelt på følgende måde:

• Ca. kr. 34 millioner/årligt frem til 2056= 1.2 milliarder
• Lyngby-Taarbæk Forsyning har haft ekstraordinære udgifter på kr. 247 millioner altså udgifter der ikke skulle have været der havde det ikke været for Letbanen
• Diverse kommunale tilkøb som stationer etc. Ca. kr. 73 millioner

Jamen hvad så med indtægter?

Letbanen forventer et driftsoverskud fra 2041 men det afhænger jo af antallet af passagerer og her siger den seneste prognose at antallet af passagerer skal vokse fra 3.7 millioner i 2026 til 14.7 millioner i 2040 og heri skal indtænkes at Letbanen for størstedelen erstatter buslinje 300S som i 2022 havde et passagertal på 3.1 millioner. Det er nok min mangel på fantasi, men jeg aner ikke, hvor alle de passagerer skal komme fra?

Nogen vil måske påstå at vores kommune har fået indtægter via grundsalg fordi nogen enkelte virksomheder er flyttet til kommune på grund af Letbanen, det er ikke noget jeg kan genkende. Men selv hvis det var den udløsende årsag, så skal godt nok sælges mange grunde for at opveje en udgift på over 1.5 milliarder kroner. Og de løbende skatteindtægter fra nye virksomheder kompenserer kun ringe for den herlighedsværdi der mistes, når store byggerier erstatter grønne træer og bølgende marker.

Letbanen har således store konsekvenser for kommunens likviditet og dermed afskærer den vores mulighed for at bruge pengene på velfærd.