Til »dem, der stadig hellere vil forpeste debattonen«: »Kom ind i kampen og stil op!«

Sofia Osmanis skriver i Berlingske lørdag den 14. december 2024

Om 11 måneder er der kommunalvalg. Det fylder næppe meget hjemme i de danske stuer, men rundt om i de lokale partiforeninger er arbejdet med at finde og opstille kandidater i fuld gang.

Men selvom hvervet som lokalpolitiker er et privilegium og en berigende oplevelse, så viser en undersøgelse fortaget for DR, at 72 procent af de siddende byrådspolitikere oplever, at det er blevet sværere at rekruttere nye kandidater.

Det er ærgerligt, men jeg kan godt forstå det.

For arbejdet er tidskrævende, og når man følger den politiske debat på sociale medier og i avisernes nyhedsspalter, så er livet som lokalpolitiker langt fra rosenrødt. Læg dertil, at en nylig undersøgelse i Mandag Morgen angiver, at hver tredje dansker er utilfredse med demokratiet og kun i mindre grad har tillid til politikerne.

Man stiller med andre ord op til et upopulært hverv, hvor man får ansvaret for alt fra beskæring af vejtræer til antallet af pædagoger på blå stue og lyset på den lokale fodboldbane (som spillerne elsker, og naboerne hader).

Og man skal navigere i et minefelt, hvor borgernes forventninger og behov konstant overstiger den tilgængelige økonomiske ramme.

Så hvorfor er der – trods alt – nogen der gider?

For mig er svaret enkelt: Fordi der også i de kritiske kommentarer kan være en værdifuld læring. Fordi det er værd at modbevise tendensen i Mandag Morgens måling. Og fordi der heldigvis stadig er langt flere, der sætter pris på indsatsen, end kommentarsporet på Facebook indikerer. De råber bare knapt så højt.

De fleste af os kender det nok godt. Vi siger fra, når vi er utilfredse, men vi glemmer at sige til, når vi er tilfredse. Derfor betyder de positive kommentarer ekstra meget.

Den anden dag fik jeg sådan en fra en pårørende til en netop afdød plejehjemsbeboer. En mail fuld af tak og rosende ord over for personalet, ledelsen, stemningen og livet på Virumgård. For mig opvejer den slags positive henvendelser mindst 30 sure kommentarer på Facebook.

Det ændrer naturligvis ikke på, at man skal stå model til meget som kommunalpolitiker. Særligt for de menige kommunalbestyrelsesmedlemmer er tonen, arbejdsbyrden og sagsmængden til tider urimelig – og timelønnen omvendt lav. Men hvervet er også fyldt med gode oplevelser og muligheden for at gøre en reel forskel. Så lad ikke de negative historier afskrække dig fra at tage ansvar og stille op.

Brænder du ikke lige for den opgave, så husk at anerkende og respektere dem, der gør. Og tilhører du det store tavse flertal, der egentlig synes det går meget godt, så sig det højt. Det betyder mere, end du tror.

For jo flere der engagerer sig på den positive måde, jo mere god energi kommer der i det politiske arbejde – og jo lettere bliver det for os at rekruttere og fastholde dygtige politikere, som det er værd at have tillid til.

Og til dem, der stadig hellere vil forpeste debattonen, er der kun et at sige: Kom ind i kampen og stil op! Vi har alle et ansvar for et velfungerende demokrati.