Hvorfor gå ind i lokalpolitik igen?
Af Richard Sandbæk, Taarbæk – Konservativ kandidat til KB
Det der fik mig op af stolen og beslutte at genopstille for De Konservative var primært 3 årsager.
Først og fremmest har vores kommune i Sofia Osmani fået en borgmester, der forstår at samle Kommunalbestyrelsens mange partier og således finde løsninger til gavn for Lyngby-Taarbæks borgere og det var meget motiverende for mig at opleve og betyder en meget mere fremadskuende kommune.
Jeg synes at partierne i Kommunalbestyrelsen forstår at arbejde bedre sammen og den pragmatiske tilgang, der bliver demonstreret vil jeg gerne forsøge at blive en del af.
Den anden årsag var beslutningen af Letbanen, som er en så stor investering for vores kommune, at de pågældende “ja til letbanen” partier burde have spurgt kommunens borgere via en lokal folkeafstemning. Letbanen har konsekvenser for kommunens økonomi både på anlæg men specielt også på driften som kan gå udover velfærden for vore borgere. Det er tilsyneladende svært, at sige hvor meget det årlige underskud for Letbanen vil være, så en beslutning er truffet uden at kende de økonomiske konsekvenser en beslutning, der betyder at vores kommune skal dække 22% af driftsunderskuddet.
Er det økonomisk ansvarligt?
Den tredje årsag har igen at gøre med at lytte til borgerne eksempelvis borgernes ønsker for deres lokalområde og herunder hvad lokalplanens principper for lokalområdet er og dermed hvordan borgerne ønsker deres lokalområde skal se ud. Jeg vil gerne være med til at gøre dette endnu bedre.
Borgere i dagens Danmark ønsker medindflydelse og vi skal som politikere ikke være bange for at give vore medborgere betydelig mere indflydelse for eksempel via Lokalråd i vores bydele eller folkeafstemninger i kommunen omkring store spørgsmål.