Skuffende, at MFere ikke har forstået de skatteregler, de selv har vedtaget

Sofia Osmani skriver i Berlingske 2020.12.03

Jeg var lige ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg tirsdag læste overskriften »Nu får boligejerne skattelettelser – men hver tredje kommune snupper en del af gevinsten« – og dertil kunne konstatere, at Lyngby-Taarbæk var med på listen over kommuner, der scorer kassen på boligejernes skattestigninger.

Helt galt gik det dog, da jeg læste Venstres ordfører udtale sig. Citatet viser nemlig, at de politikere, der har lavet reglerne, ikke helt har forstået dem.

Det er Folketinget, der har vedtaget stigningerne i de skattepligtige grundværdier. Værdierne indgår i beregningen af beskatningsgrundlaget i kommunerne, der igen indgår i udligningssystemet. Når de skattepligtige grundværdier stiger mere i kommuner som Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg og Gentofte end på landsplan, stiger regningen til udligningssystemet for de selv samme kommuner.

Og hvis grundskyldspromillen er lavere end landsgennemsnittet (som det er tilfældet for alle de nævnte kommuner), kan stigningen i udgifter til udligningssystemet overstige den ekstra indkomst fra grundskylden. Det er ikke »en teoretisk mulighed«, men derimod en meget konkret konsekvens af den lovgivning, som et flertal i Folketinget har vedtaget.

Folketingets flertal har dermed selv besluttet stigningernes størrelse – og de har også besluttet, at stigningerne betyder, at bloktilskuddet reduceres, samt at udligningen øges, når grundskylden stiger. De kommuner, der i artiklen fremstilles, som om de lukrerer på de stigende grundværdier, får dermed kun begrænset (om nogen) glæde af deres egne borgeres øgede skattebetaling.

Det perspektiv mangler i den grad. Og det er da lidt rystende, at en folketingsordfører ikke er fuldstændig klar over sammenhængen.

Jeg fik for et par år siden lavet beregningen for Lyngby-Taarbæk. Den viste, at hele den stigning, vi fik ind på grundskylden som følge af stigningen i de skattepligtige grundværdier, blev ædt op af stigende udligning og bortfald af statsligt bloktilskud. De eneste der vandt, var dermed staten selv – og kommuner i andre dele af landet. Intet tyder på, at beregningen ville se meget anderledes ud i dag.

Og jo lavere grundskyldspromille en kommune har, des større vil tabet være, når grundværdierne stiger. Igen på grund af koblingen mellem grundværdier og udligningssystemet. Det er dermed ikke en mulighed for mange kommuner at sænke grundskyldspromillen, når grundværdierne stiger – noget der ellers havde været muligt, hvis ikke grundværdierne var koblet til udligningssystemet.

Som borgerlig borgmester – der har kæmpet en brav kamp for at nedbringe boligskatterne – er det skuffende at se en artikel, der giver det klare indtryk, at det er kommunernes valg, at Folketingets skattelettelser ædes op af kommunernes grundskyld. Fakta er nemlig helt anderledes.