Nordsjællandske borgmestre advarer mod lukning:

Udmeldinger gør os »alvorligt bekymrede«

Sofia Osmani skriver i Berlingske torsdag den 22. februar 2024 sammen med

Ole Bondo Christensen (S), Borgmester, Furesø og bestyrelsesmedlem, Copenhagen Capacity

På 450 sider behandler den netop offentliggjorte Frigast-rapport cirka 200 forskellige statsligt finansierede erhvervsfremmeordninger. Alene antallet af ordninger gør det oplagt, at der er penge at spare og effektiviseringer at hente.

Og umiddelbart virker intentionen og tilgangen i rapporten da også fornuftig. Alligevel undrer vi os over rapportens behandling af mindst ét af de 200 initiativer.

Ifølge rapporten kan effekten af Copenhagen Capacitys arbejde ikke dokumenteres, og medfinansiering af en regional investeringsfremmeindsats kan ikke ses som et statsligt anliggende.

Ingen af de to konklusioner giver i vores optik mening. Alene i 2023 bidrog Copenhagen Capacity til 32 virksomheders investering i Danmark, øget BNP for syv milliarder kroner og skatteindtægter for 2,6 milliarder kroner gennem 5.400 job med afledte effekter.

Resultaterne evalueres af ekstern revision, og der er dermed en direkte og dokumenterbar sammenhæng mellem investeringerne og Copenhagen Capacitys indsats. En indsats, der kun har kostet staten 11,5 millioner kroner. Penge, som rapporten mener kan bortfalde uden konsekvenser, i det indsatsen (såfremt den har værdi) må forventes at kunne betales af investorerne selv eller af kommunerne.

Det første vil stille Danmark i en ringe konkurrencesituation. Dels fordi vi er et lille marked, som investorerne ofte vil have begrænset kendskab til. Men også fordi de lande, vi typisk er i konkurrence med, har tilsvarende offentligt betalte ordninger.

Den anden løsning – en kommunal finansiering – synes lige så lidt gennemtænkt. Hovedstaden er et sammenhængende arbejdsmarked, hvor vi som kommuner – ud fra en snæver kommunal optimeringsstrategi – kun har begrænset interesse i at investere i erhvervsfremme. Flere arbejdspladser betyder nemlig mere byggeri, mere trængsel på vejene – og qua udligningen meget begrænsede kommunale indtægter.

Det er ofte bedre, når nabokommunen tager besværet – og ens egne borgere kan få glæde af de nye arbejdspladser – uden at skulle døje med generne. At tage penge fra børn, skoler og ældre for at tiltrække virksomheder til kommunen kommer ganske enkelt ikke til at ske.

Men i et større perspektiv giver indsatsen rigtig god mening. For investeringerne er gode for regionen og for Danmark som helhed. Lander investeringerne ikke i hovedstaden, så ender de nemlig oftest et helt andet sted i verden.

Til trods for at vi er medlemmer af Copenhagen Capacitys bestyrelse, så er vores ærinde ikke at kæmpe for organisationens overlevelse for enhver pris. Hvis samme indsats kan løses bedre og billigere på andre måder, så er det værd at kigge på.

Men hvis man forestiller sig, at man blot kan undlade det statslige bidrag og stadig få de samme resultater, så bliver vi alvorligt bekymrede. Ikke for vores egne kommuner, men for Danmark som helhed.

Samme bekymring ser vi i forhold til for eksempel Wonderful Copenhagen – og vi krydser fingre for, at debatten om gode indsatser, der gør en forskel, ikke drukner i eksempler på mere kulørte nicheordninger, hvis bortfald synes indlysende fornuftige.