Hvert år går DI i selvsving – men datagrundlaget er mildest talt spinkelt

Mål os gerne, men på det rigtige, lyder opfordringen til Dansk Industri.

Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune, og Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune skriver i en kommentar i Berlingske den 5. oktober 2023

Hvem vil ikke gerne være erhvervsvenlig? I Lyngby-Taarbæk og Rudersdal vil det på den konto være oplagt at kippe med flaget og klappe os selv lidt på skuldrene. Begge kommuner rykker nemlig cirka 15 pladser op på Dansk Industris årlige liste over »Lokal Erhvervsvenlighed«.

Vi lader imidlertid flagene blive i skuffen.

DIs undersøgelse har nemlig fokus på egne interesser og brancher og omhandler kun DIs medlemsvirksomheder samt ikke-medlemsvirksomheder inden for de brancher, som DI repræsenterer. Således indgår der i den seneste undersøgelse eksempelvis kun 114 Rudersdalvirksomheder ud af kommunens cirka 3.300 virksomheder – i Lyngby-Taarbæk er tallet 59 ud af 3149. Uanset hvor vi placerer os på listen, så er grundlaget mildest talt spinkelt. Og kriterier og parametre i undersøgelsen siger meget lidt om virksomhedernes reelle betingelser.

Den kommunale succes på området kan da også opgøres på mange måder. Ser man på undersøgelsen »Lokale Erhvervspræstationer« fra rådgivningsvirksomheden IRIS Group, så rangeres kommuner efter, hvor godt virksomhederne i de pågældende kommuner præsterer inden for temaerne: arbejdspladser, indkomst, produktivitet, iværksætteri, vækstvirksomheder og eksport. Tallene i den undersøgelse er fra Danmarks Statistik og omfatter derfor alle kommunernes virksomheder.

Selvom begge undersøgelser mener noget om kommunernes erhvervssucces, er der store forskelle i undersøgelsesresultaterne. I rapporten fra 2020 undersøgte IRIS Group sammenhængen mellem kommunernes rangering i DIs måling og kommunernes faktiske erhvervspræstationer. Konklusionen var, at der ikke er en sammenhæng mellem kommuner, der klarer sig godt i DIs årlige måling af lokal erhvervsvenlighed, og kommuner der faktisk har gode erhvervspræstationer. Eksempelvis lå de tre kommuner med de stærkeste erhvervspræstationer henholdsvis nr. 53, 56 og 50 på DIs liste.

At vi som kommuner måles og vejes, er vi helt med på. Særligt hvis målingerne kan gøre os klogere og bedre. Ønsket om et stærkt lokalt erhvervsliv deler vi da også med DI og alle andre. Men vi tillader os at forholde os kritisk til analyserne – uanset om vi går frem eller tilbage på årets liste.

DI beskriver selv, at formålet med undersøgelsen er at belyse virksomhedernes oplevelse af at drive virksomhed i den enkelte kommune, for herigennem at understøtte en dialog mellem kommunen og virksomhederne om de aktuelle kommunale erhvervsvilkår.

Det er en smuk intention, og selvfølgelig kan undersøgelsen gøre os klogere på, hvordan vi kan gøre det bedre. Men den kan ikke stå alene – og når man slår op på første side i rapporten, synes vi det er vigtigt, at gøre læserne opmærksom på, at der er tale om et regulært partsindlæg.

Dansk Industri skal naturligvis pleje organisationens interesser – og vi tager gerne en dialog med det udgangspunkt. Men når DI hvert år går i selvsving og kårer vindere og tabere i kampen om titlen som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune, så skal man måske lige overveje, om datagrundlaget holder.