Folkeskolen skal tages op til revision

Sofia Osmani skriver i en kommentar i Berlingske den 18. august 2022

I sidste uge startede over 60.000 nye 0.-klasser deres skolegang. Med rygsækken fyldt med forventninger mødte de ind til en skole, der – 9 år efter folkeskolereformens vedtagelse – har en lavere generel elevtrivsel, end da reformen trådte i kraft.

Fortsætter den aktuelle status gennem de nye elevers skolegang vil næsten hver fjerde af de nye elever have behov for specialpædagogisk støtte, når de når udskolingen. Samtidig vil over halvdelen af lærerne vurdere, at de kun i mindre grad har de rette kompetencer til at hjælpe dem! I 9. klasse vil hver anden elev føle sig presset – over skolen, eksamener og fremtiden. Drengene vil fortsat sakke agterud fagligt, og afgangskarakterer vil i alarmerende grad følge forældrenes uddannelsesniveau.

Da folkeskolereformen blev vedtaget i 2013, var det ellers målet at løfte de svageste elever. Værktøjet var blandt andet længere skoledage og mere bevægelse.

Vi var mange, der allerede dengang var noget skeptiske, og jeg er glad for, at det Konservative Folkeparti ikke lagde stemmer til den kraftigt forlængede skoledag. For hvilke børn, der har det svært i skolen, er blevet lykkeligere af flere timer? Og gavner det de børn, der i forvejen klarer sig godt at være bundet til skolen i længere tid? Eller lærer de mere af at have tid og overskud til at engagere sig i foreningslivet, fritidsjobbet eller lektier, der kan klares i ro derhjemme fremfor i et klasselokale med 25 andre?

Svaret burde være indlysende. Det samme er behovet for at ændre folkeskoleloven.

I Lyngby-Taarbæk har vi (reformen til trods) landets højeste karaktergennemsnit i 9. klasse, men jeg tror alligevel på, at vi kunne løse flere af de udfordringer, vi ser, hvis ikke vi var bundet af de snævre rammer, der udstikkes fra Christiansborg. Sådan har flere kommuner det, og mon ikke der bliver rift om netop frisættelse på folkeskoleområdet i regeringens store afbureaukratiserings øvelse?

Jeg kunne ønske mig, at vi alle blev sat fri – eller at folkeskoleloven igen tages op til revision. Det sidste åbnes der nu mulighed for, efter at SF har opsagt forliget. Det er positivt, at flere får øjnene op for en udfordring, der i den grad vil påvirke Danmarks fremtid.

Vi har brug for en folkeskole, hvor kvalitet sættes over kvantitet. Hvor alle elever mødes på deres niveau. Både dem der har brug for særlig støtte og dem, der har brug for yderligere udfordringer.

En folkeskole, der dyrker potentialet hos alle børn – også dem, hvis forældre ikke selv har muligheden for at hjælpe. Og ikke mindst en folkeskole, hvor det er attraktivt at være ansat, og hvor man som lærer klædes ordentlig på – også til at håndtere de elever, der har brug for særlig opmærksomhed. Alt for få vælger faget til. Men forudsætningen for succes – frisætning/reform eller ej – er at vi i kommunerne kan rekruttere det rette personale – noget der forudsætter at også læreruddannelsen gentænkes.

Der er nok at tage fat på – og det kan ikke gå for hurtigt. Over 60.000 nystartede elevers fremtid afhænger af det.