De vil have, at jeg skal juble og hylde chefen, men jeg nægter at synge med og klappe i takt
Borgmester kalder kommunal aftale for »blændværk«. Taberne af en ny kommuneaftale er borgerne, siger hun.
Sofia Osmani skriver i en kommentar i Berlingske den 11. juni 2023
Forestil dig, at du er mellemleder i en virksomhed. Din chef giver dig en række nye opgaver og lover, at der naturligvis følger budget med til at løse dem. Du ansætter folk og løser opgaverne. Efter et år har du stadig ikke set pengene, men opgaverne skal alligevel løses. Samtidig betyder inflationen, at alt bliver dyrere. Og kommer der flere kunder i butikken, så skal de også serviceres – uden at du får flere penge til at løse opgaven. Læg dertil, at flere kunder har brug for særlige og dyrere specialløsninger, der også skal leveres uden yderligere budget. Og fejler du, så får du skældud af både chefen, kunderne og pressen.
Det er naturligvis ikke en optimal situation. Du hugger en hæl og klipper en tå. Spænder livremmen ind og prøver at få bukserne til at holde. Alt imens chefen taler højt og længe om, hvor godt det går i virksomheden, hvis overskud pludselig antager nye højder. Helt så begejstrede er kunderne ganske vist ikke – og de undrer sig over den store forskel mellem chefens jubelfortælling og den service, der leveres fra netop din afdeling.
Forstil dig nu, at chefen til sidst giver dig de penge, du er blevet lovet for de nye opgaver og ekstra kunder. Du får ganske vist ikke dækket de største regninger – inflationstabet og stigningen i kunder med særlige behov – men det til trods skal du nu klappe i dine små hænder, hylde chefen og synge med på sangen »Her går det godt«, som chefen har skrevet særligt til lejligheden. Dit forslag om en tekst, der i højere grad afspejler virkeligheden, kan absolut ikke komme på tale. Den er ganske enkelt ikke i tråd med firmaets politik.
Nogenlunde sådan har jeg det med årets kommuneaftale. Men jeg nægter at synge med og klappe i takt.
- I 2022 påtog kommunerne sig en kæmpe opgave med de ukrainske flygtninge – først nu betaler staten regningen.
- I 2022 mistede kommunerne 1,9 milliarder kroner på inflation – de penge ser vi ikke skyggen af fremover.
- I 2022 steg udgifterne på socialområdet med 1,7 milliarder – en stigning, der bare fortsætter.
I 2024 får kommunerne så tilført 2,4 milliarder kroner til drift. De skal dække både tabet på inflation på 1,9 milliarder, de stigende udgifter på det specialiserede socialområde på minimum 1,7 milliarder, en ikke nærmere anvist administrativ besparelse på 0,7 milliarder og udgifterne til den demografiske udvikling (flere borgere), der forventes af koste 1,25 milliarder i 2024.
Eller sagt så det er til at forstå: Kommunerne starter 2024 med et minus på cirka fem milliarder kroner på driften – og får kun tilført 2,4 milliarder. Tallene taler med andre ord deres tydelige sprog: Kommunerne skal stadig spare. Alligevel taler aftaleteksten om løft af rammen og udvikling af den kommunale velfærd. Blændværk.
Taberne er ikke kommunerne. Nej, taberne er borgerne. For når langt de fleste kommuner de kommende år skal spare på driften, så er det ældreplejen, skolerne og børnene, der bliver ramt. Det er bare svært at forklare, når regeringen ikke vil stå ved egne beslutninger!