Anlægget af Letbanen er dyrt, klimabelastende og til stor gene

Sofia Osmani skriver i Berlinske 14. februar 2022

Klima er på dagsordenen – også i landets kommuner, hvor planer for nedbringelse af CO₂, øget biodiversitet og klimasikring fylder stadigt mere.

Det er godt og vigtigt – men det er også en svær opgave. Et er at beregne kommunens løbende CO₂-udledning og på den baggrund finde løsninger til at nedbringe klimaaftrykket. Noget ganske andet er at indtænke den belastning, forskellige anlægsarbejder resulterer i.

Da Folketinget sidste år vedtog et stort infrastrukturforlig, var der ikke beregninger af de mange anlægsprojekters klimaaftryk – beregningerne var i hvert fald ikke valide nok til, at ministeren valgte at dele dem. En tilgang der resulterede i ministerens afgang. Om det er rimeligt eller ej, vil jeg ikke blande mig i, men det er vanskeligt, grænsende til det umulige, at finde ud af, hvilket klimaaftryk store infrastrukturprojekter efterlader. Og det har dog en betydning – også ude i kommunerne.

Et godt – men også bekymrende – eksempel er anlægget af Letbanen langs Ring 3 i hovedstaden. Banen, der i fremtiden skal forbinde 11 kommuner udenom København, er i fuld gang med at blive anlagt – og tilhængere af projektet har flere gange brugt netop klimaet, når projektet skal forsvares og forklares.

For vi må forstå, at Letbanen vil flytte trafik fra biler og over i en mere klimarigtig kollektiv trafik med eldrevne letbanetog. Ser man isoleret på den fremtidige drift efter anlæg, så holder påstanden måske. Men hvad hvis man indregner selve anlægget af banen? Hvad er så den klimamæssige »tilbagebetalingstid«?

Det spørgsmål har det været svært, ja, næsten umuligt at få et svar på. Redegørelsen for vurderinger af virkninger på miljøet anslår en udledning på 187.000 tons CO₂ i anlægsfasen, mens Hovedstadens Letbane efterfølgende har estimeret en udledning på 162.000 tons CO₂. Begge tal er usikre, men uanset hvilket af dem, der bruges, så vil det tage årtiers drift, før Letbanen kan gøre sig håb om at have betalt anlæggets klimaaftryk tilbage. Og hvis Letbanens teknologi forældes hurtigere, nås målet aldrig.

Et projekt der på overfladen kan virke »grønt« og godt for klimaet, kan dermed gemme på store klimamæssige belastninger. Hvis kommunernes CO₂-regnskaber skal give mening, og hvis vi i praksis skal kunne træffe de mest klimarigtige beslutninger, så er der brug for en debat om, og en kortlægning af, projekternes CO₂-aftryk i deres livstid. I modsat fald træffes beslutningerne på et ufuldstændigt grundlag, og det kan ingen være tjent med – mindst af alt klimaet.

Det ville derfor også være kærkomment, om de partier på Christiansborg, for hvem trafikforligets klimabelastning er afgørende, ville udvise samme interesse for klimaregnskabet i for eksempel Letbanen.

Jeg er i hvert fald nysgerrig efter at vide, hvad der på et oplyst grundlag vægter højest: klimaaftryk eller en ideologisk holdning til kollektiv trafik? Anlægget af Letbanen er dyrt, klimabelastende og til stor gene for mange borgere. Når et flertal alligevel har stemt for projektet, er argumenterne, at løsningen reducerer trængslen og giver en gevinst for klimaet. Men hvad hvis det sidste slet ikke er tilfældet?