Der er akut brug for handling

Sofia Osmani og Britt Bager skriver i Berlingske lørdag d. 16. juli 2022.

Lyden fra studenterfesternes soundbokse havde knap fortonet sig, før årets ansøgertal til de videregående uddannelser lå klar. Og mens studenterhuer og vognture fylder os med glæde og positive forventninger, fylder ansøgertallene os med en tilsvarende bekymring.

I perioden 2019-2022 er antallet af ansøgere til de videregående uddannelser faldet med ti procent. Det er slemt nok, men ses der isoleret på velfærdsuddannelserne, er faldet på hele 24 procent.

I en situationen hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft allerede er en udforing i kommuner og regioner, er de lave ansøgertal en tikkende bombe under fremtidens mulighed for at levere den service, borgerne forventer og har krav på.

Årsagerne til de generelt lave ansøgertal kan til dels tilskrives den akutte mangel på arbejdskraft. En udfordring, der vil følge os i årene frem, og som derfor kalder på nødvendige reformer, der kan skaffe arbejdskraft – også til den offentlige sektor. Den udfordring har regeringen på ingen måde leveret på. Tværtimod har regeringen gjort udfordringen større ved i stor stil at tildele arbejdsdygtige danskere Arne-pension.

At der er behov for en ny regering, som tager manglen på kvalificeret arbejdskraft alvorligt, er åbenlyst. Men problemet med årets ansøgertal er større end som så.

Det særligt store fald i ansøgninger til velfærdsuddannelser kan nemlig ikke forklares af konjunkturerne alene. Tallene kan kun ses som et direkte fravalg af netop disse uddannelser. Hvis ikke den tendens skal få alvorlige konsekvenser i de kommende år, er handling afgørende. Men også her mangler regeringen at løfte opgaven.

Ser vi på læreruddannelsen, viste en evaluering af uddannelsen allerede i 2019, at der var behov for en styrkelse, og en arbejdsgruppe kom derefter med en række anbefalinger. Alligevel er det først nu, at regeringen har inviteret til forhandlinger. Det er ærgerligt, at det har ventet så længe, for hurtig handling er nødvendig, hvis vi skal tiltrække flere studerende og klæde de studerende bedre på, så flere gennemfører uddannelse og bliver i faget.

Tilsvarende skal der findes løsninger for de øvrige uddannelser. Løsninger, der gør uddannelserne mere attraktive at vælge til og som øger gennemførselsprocenten. Tænk, hvad vi kunne vinde, hvis frafaldet på for eksempel sygeplejerskeuddannelsen blev reduceret fra de nuværende svimlende 24 procent! Eller hvad det ville betyde for optaget, hvis de faglige organisationer til en forandring talte deres egne fag op – fremfor ned?

Vi påstår ikke, at udfordringen med de lave ansøgertal er nem at løse. Men der er akut brug for handling. Vi skal have reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft og dermed søgningen til uddannelserne. Vi skal have bedre uddannelser, der reducerer frafald og sikrer god efteruddannelse. Vi skal have øget trivsel og fokus på de gode historier om fagene, så de positivt vælges til.

Og det er nu, der skal sættes ind, hvis den tikkende bombe under fremtidens velfærd skal afmonteres.