Regeringen skal være ærlig om kommunale besparelser

Kommentar i Berlinske den 14. juni 2022 af Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune (K), og Ann Sofie Orth. borgmester i Rudersdal Kommune

Inflationen banker derudaf, og Riget fattes penge. Det kan også mærkes i årets aftale om kommunernes økonomi. En aftale, der betyder besparelser i den velfærd, borgerne møder i deres hverdag.

Med krig i Europa og en galoperende inflation er det eneste ansvarlige, at kommunerne også må holde for. Så langt kan vi godt være med. Men vi står af, når regeringen ikke vil erkende, at årets kommuneaftale betyder mindre velfærd til danskerne. Vi skylder ALLE, at fortælle danskerne, hvad de kan forvente de kommende år.

For ikke mange uger siden stødte vi på en helt ny undersøgelse, der viser, at otte ud af ti danskere forventer, at kommunerne kan levere det samme eller mere velfærd næste år. Vi deler desværre ikke den positive forventning, men vi forstår den godt. For trods krig, energikrise og inflation, så mødes vi af udsagn som »vi holder hånden under velfærden«, og at aftalen vil »udvikle kernevelfærden«. Udtryk som regeringen bruger konstant, og som ikke er lagt på hylden trods en økonomiaftale, der betyder besparelser i landets kommuner.

Og på trods af, at man vil tilføre 1,25 milliarder kroner til kommunerne til at følge med befolkningsudviklingen – den såkaldte demografi, så giver det på ingen måde mulighed for at udvikle velfærden. Vi har stadig større regninger at betale til det specialiserede socialområde og flere sundhedsopgaver. Fakta er, at kommunerne skal løse flere opgaver for de samme penge. Og det betyder, at der skal spares.

Det er selvfølgelig på ingen måde sjovt at lægge sparebudgetter, men det er konsekvensen af den økonomiske situation og landspolitikernes beslutning om at bruge det økonomiske råderum på andre ting – som eksempelvis Arnepensionen, varmechecks og en helt nødvendig investering i vores danske forsvar.

Vi tager gerne vores del af ansvaret, men vi forventer også, at regeringen og Folketinget tager deres og ikke taler velfærdsforventningerne urealistisk op.

Vi mener ikke, at regeringen løfter sit ansvar for ærlig kommunikation. Besparelser erstattes af ordet ’prioriteringer’, og finansministeren peger igen på kæmpebesparelser på konsulenter – uden hold i virkeligheden. Beløbet, der peges på, overstiger, hvad flere kommuner bruger på nødvendige advokater og specialister. Der er tale om det helt store konsulentbluff, der ukritisk ædes af pressen. For vi har stadig brug for specialister i kommunerne. Opgaverne forsvinder ikke blot fordi, finansministeren afskaffer ordet ’konsulent’. Kort sagt pakker regeringen økonomiaftalen ind i et stort velfærdsspind, hvor vi ude i kommunerne skal rydde op i de bristede forventninger.

Vi skal reducere serviceniveauer på velfærdsområderne. Vi skal udskyde byggerier af nødvendige anlægsprojekter – som for eksempel renovering af skoler, byggeri af daginstitutioner og investeringer i trafiksikkerhed. Det er godt træls, men vi tager opgaven på os. Det eneste, vi forlanger til gengæld, er ærlighed. Et beskedent ønske om, at regeringen anerkender, at aftalen betyder, at nogle borgere vil opleve en forringet service, dvs. mindre velfærd. Den ærlighed var åbenbart for meget forlangt. Desværre.